TIL ØLLET

TIL ØLLET

Forlaget KLIM 2016  149,95 kr.

 

En kombineret øl-guide og -kogebog, der på smukkeste vis forener disse to ting.


klim.dk/bog/til_oellet

 

"God mad og godt øl udgør det perfekte parforhold. Med disse ord indledes denne bog, og så går det ellers over stok og sten i maden og øllets verden. Efter et kort forord beskrives den perfekte øl til din mad. Herefter følger et afsnit om øl som krydderi i maden, hvorefter den alkoholfri øl anno 2016 beskrives. Efter dette kommer en præsentation af kokkene bag opskrifterne. Sidst i bogen finder man en beskrivelse af nordboernes øl, som næringsmiddel, overvægt og øl samt øl og helbred. Teksten er løbende flankeret af faktabokse samt billedmateriale.

 

Nu er jeg selv glad for mad og øl, så denne bog er en kærkommen inspiration til at kombinere de to. Bogens indledende afsnit præsenterer en række øltyper og tanker omkring øl, ikke kun som drik men også som råvare og krydderi. Opskriftdelen har ligeledes nogle spændende elementer, og her er da også et par stykker, der skal afprøves. Bogen er letlæst, og opskrifterne indeholder sjældent råvarer, der ikke kan erhverves i ethvert velassorteret supermarked. En fremragende bog, der trender voldsomt i disse år".   Lars Ovesen, DBC.