EXLIBRIS

Bogejermærker ville ikke have eksisteret, havde det ikke været for Johann Gutenbergs geniale opfindelse i 1440 af et instrument, som kan sammenføje løse typer til linjer og hele bogsider. Med dette instrument monteret i en gammel vinpresse lykkedes det ham fra 1455-58 at trykke 180 eksemplarer af sit mesterværk, Mazarin-bibelen. Med bogtrykkerkunsten lagde Gutenberg på samme tid grunden til den vestlige civilisations blomstring og exlibris-kunsten.


Et af de tidligste tyske exlibris, Albrecht Dürers træsnit fra 1502 til Willibald Pirckheimer har et heraldisk motiv med vinranker og overflødighedshorn fyldt med druer. Bemærk ejerens motto midt i motivet: SIBI ET AMICIS. Pirckheimers bøger var ikke kun for ham selv, men også for hans venner.


Dansk Exlibris Selskab havde i festugen 1970 arrangeret en udstilling på Hovedbiblioteket i Mølleparken. Her var ca. 500 exlibris at skue, små papirmærker med utroligt varierede motiver trykt i sort-hvid eller farve med forskellige teknikker og med ordene Ex Libris og et ejernavn til fælles. Som Århus Stiftstidende skrev: "mangfoldigheden i udtryksform og i det hele taget i den kunstneriske udfoldelse er slående". For den grafisk interesserede bogelsker var udstillingen en åbenbaring af disse interessers syntese, - at kunne sætte navn i de kære bøger med smuk grafik -, og grunden var hermed lagt til en årelang passion. Historien er fortalt i min artikel om Bøger, bogejermærker og bibliotekergammel vin på nye flasker skrevet til Statsbibliotekets tidsskrift ROTUNDEN nr. 4, 1995.


Et af mine første (og smukkeste) exlibris er et originalt træsnit af den tjekkiske kunstner Anna Grmelova (1971) med to medicinske symboler ─ Aeskulapslange og kranium ─ flettet ind i motivet.