VIN-EXLIBRIS HÆFTER

Vinexlibris – bookplates with wine motifs udkom som et særtryk af Dansk Exlibris Selskabs jubilæums-bog udsendt 1991 i anledning af selskabets 50 års jubilæum. Det lille hæfte på 34 sider med dansk og engelsk tekst forener vinens historie med en beretning om vinbøger, vinexlibris og exlibris-samlere. Hæftet er illustreret 36 exlibris hvoraf de otte en indklæbede originaltryk som dette farvetryk af Benito Jacovitti.

Der er et mindre restoplag af alle tre hæfter. Er du interesseret, så send en mail via kontakt.

Et hæfte med samme titel blev udgivet i anledning af en exlibris-udstilling på Gl. Estrup Herregårdsmuseum i 2003. Med 20 vin-exlibris i farver fortælles historien om vinens vej fra mark til bord.

Exlibris med vinmotiver, et hæfte på 36 sider med dansk, engelsk og tysk tekst er udgivet af Frederikshavn Kunstmuseum & Exlibrissamling i 2009.

Hæftet på 30 sider om den tyske kunstner Richard Rother, hvis træsnit fandt sine motiver i det frankiske vinland, er udgivet af Frederikshavn Kunst-museum & Exlibrissamling i 2011.